Lokalplaner
For vores område gælder lokalplan 77 + 77a + 064 fra Frederikssund Kommune.
Mere om Duemosen
Kontingentet er pt. på 1.800 kr. som er til betaling én gang årligt, med hovedforfald 15. jan.
Jvf. lokalplanerne for området er der medlemspligt for alle grundejere i lokalplanens dækningsområdet.
Bestyrelsen har besluttet, at alle restancer efter 2. rykker bliver sendt videre til advokat mhp. inddrivelse.
Dette er desværre et nødvendigt skridt, da erfaringen viser, at mange “glemmer” at betale kontingent.
Vi opfordrer til, at man tilmelder sit kontingent til betalingsservice.
Ved køb og salg af en grund/ejendom, har både den tidligere og den nye ejer pligt til at anmelde ejerskiftet til foreningen.
Det er tillige medlemmernes pligt at holde foreningen underrettet om bopæls adresse, hvis ejendommen ikke er beboet af ejeren.
Dette gøres til kassereren på kasserer@gf-duemosen.dk
Husk at enhver meddelelse fra foreningen til medlemmerne er gyldig, når denne sendes eller afleveres til den adresse, som er opgivet fra det pågældende medlems side.
Bestyrelsen består af 7 personer, der holder bestyrelsesmøde den 1. mandag i lige måneder.
Har du punkter du ønsker der skal tages op på næste møde, skal disse være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før.
For at skabe et rart og behageligt område at bo i, samt et godt naboskab. Er der af bestyrelsen udarbejdet et sæt ordensregler, som vi henstiller til, at alle gør deres bedste for at efterleve.
Fællesarealernes opbygning, placering og udseende i grundejerforeningen er delvist bestemt af lokalplanen for området, og delvist besluttet på foreningens generalforsamlinger.
Den overordnet plan blev godkendt på en ekstraordinær generalforsamling i 2008 og derefter sendt til godkendelse hos Kommunen.
Ændringer til denne plan kan derfor ikke foretages, med mindre det bliver besluttet på en generalforsamling og derefter godkendt af Kommunen.
Bestyrelsen har truffet beslutning om, at vi på foreningens fællesveje, vendepladser og fortove langs stamvejen, får udført snerydning og glatførerbekæmpelse af en ekstern entreprenør.
Denne aftale blive løbende evalueret og der bliver jævnligt indhentet tilbud på opgaven, for at sikre foreningen den billigste og bedste løsning.
Det er dog til hver en tid grundejerens ansvar, at holde fortov og vej foran egen matrikel fri for is og sne. Dette gælder helt ud til midten af vejen.
Der bliver til tider kørt rigtig hurtigt på Duemosevej, og der har af flere omgange været ønsker fra medllemmerne om, at der bliver etableret fartdæmpende foranstaltninger på nævnte vej. Da vejen ikke høre under grundejerforeningens område, er det kommunen som har ansvaret for vejen. Grundejerforeningen fik imidlertidigt iværksat en trafikundersøgelse i 2009, som forventet viste, at gennemsnitshastigheden er alt for høj.
Vi er i løbende dialog med kommunen vedr. problemet, og vi er særdeles tilfredse med, at der nu er blevet etableret den såkaldte skolesti. En forlængelse af vores eget stisystem, der nu kan fører alle områdets børn sikkert op til skolerne.
Disse 3 områder, har foruden G/F Duemosen en selvstændig grundejerforening for hver deres område. Mere information om disse foreninger får du hos din lokale formand.